Zela
Zela er også hvalp af Luna. Navnet henviser til de WuWuZelas som blev brugt under VM i fodbold i Sydafrika. Zela lød fuldstændig som dem, de første 3 uger af hendes liv. 
 
Zela blev solgt, men vi fik hende tilbage da hendes ejer desværre døde. Det viste sig at hun ikke var blevet socialiseret og havde gået meget alene indendørs. Det gjorde vi valgte at beholde hende og ikke sende hende videre til et nyt sted. 
 
Zela er den mere afslappet type, med langsomme bevægelser og er sjældent oppe i galop og er heldigvis efter noget tid hos os virkelig kommet ud af sin skal, som en pragtfuld legesyg hund, med et dejligt sind. Hendes 3 første år i livet, har gjort at hun ikke særlig glad for mindre børn og hunde hun ikke kender. 
 
Zela har haft et kuld hvalpe, bestående af 5 pragtfulde tæver, som alle lignede hinanden. De 4 af dem har fået nye pragtfulde hjem og vi har så valgt at beholde den ene, Zola. Zela skal ikke have flere hvalpe. 
 
Zela er også blevet senior, men har stadig fuld fart på og elsker vores ture i skoven og at lege med sine bolde.
Susanne Fisker-Jensen Kikhanebakken 38 2840
 Holte. TLF.: 29 66 50 20